Badminton

Hornbæk IdrætsForening

 


Generalforsamling 2005/2006

 

Hornbæk Badminton afholdt – som altid – generalforsamling den sidste fredag i Februar helt præcist d. 27. februar,  Kl. 19.00.

24 veloplagte ”deltagere” var mødt op og en ”klokkestemt” dirigent blev valgt  - Jesper Mathiesen modtog, uden nogen form for modspil, sit embede med ære...... Jesper vi beder dig huske den originale ”dirigentklokke” næste gang!

Formanden Niels Fritzbøger sørgede for velkomst og gik straks igang med årets beretning – 2005 / 2006 er forløbet godt og der var en stor tak til alle spilleudvalgsformænd! Der var tak til bestyrelsen for samarbejdet, tak til Astrid & Jette Beck for det store job mht turneringstilmeldinger i forbindelse med ungdomskampe, tak til Niklas, Liselotte & Morten Røn for trænertjansen og tak til alle værterne i klubben for hjælpen både ved hjemmekampe og i forbindelse med div. Arrangementer.

Peter Drachmann, Seniorudvalgsformanden fik ordet og meddelte at vi var igang med et ubesejret oprykningsspil! Meddelte, at der trænes både mandag og onsdag og, at der arbejdes på at få onsdagstiden ændret. Tak til Morten Røn for hjælpen i forbindelse med div. Træningsarrangementer. Det blev meddelt, at 1.st holdet søger sponsor idet man i kommende sæson vil forsøge at få nyt spillertøj – opfordringen / ansøgningen er hermed videregivet.

Ungdomsformanden Christine Boggattke forsøgte som altid at holde et KORT indslag – men beklager Tudse, heller ikke denne gang lykkedes det!

Der blev fortalt at vi havde en lidt dårlig start på sæsonen i august måned, og de nye trænere måtte kikke langt spillere. Men da september gik i gang steg antallet af børn heldigvis og det er gået stødt op af helt ind til det nye år.
Vores intro-weekend er stille og roligt begyndt at blive et hit. Det var nogle godt og sjove dage – og børnene der vendte hjem efter overnatning og natløb var nok en smule medtagede af træthed – vi forsøger nok fremover, at lægge denne weekend lidt senere på sæsonen – så der er mulighed for at få endnu flere deltager.

Der har været deltager afsted på Vingsted Sommerlejer – og som altid har det været en succes, en succes der vil blive gentaget i kommende sæson.

Der blev afholdt en dejlig og sjov juleturnering – som altid en succes – tak til dem der hjalp til i den forbindelse.

Da der havde været nedgang i antallet af spillere blev det besluttet at Mandag fra kl.14.00 til 15.30 træner Jørgen Kellstrøm de nye/let øvede spillere Mandag fra kl.15.30 til 17.00 træner Jørgen Kellstrøm  holdspillerne & de øvet.

Nicklas stougaard hjælper med som hjælpetræner fra kl.15.00 af.

Onsdag fra kl.14.00 til 17.00 træner Liselotte Røn de samme spillere som om mandagen og Nicklas er også der hjælpetræner.

Vi stiller trænerkursus til rådighed og forsøger at afvikle kommende sæson som i år.

Årets spiller fra sæsonen 2004-5 blev: Cecillie Brun – tillykke med det!

Vi har haft 20 spillere til div. Kampe – 16 ialt rundt i landet og følgende oprykninger er nået:

U13B-A:  Mads Frodegaard er 1 point fra at rykke op I A-rækken, så den er lige om hjørnet.
U15D-C: Cecillie Brun
U19B-A: Andreas Fritzen
U19A-M: Astrid Bech –Peter Drachmann

Interesseret kan I finde rangeringen af ungdomsspillerne på nettet, under Infosport.

Der har været spillet holdkampe og følgende resultater er opnået her:

U11 HOLDET: ligger nr. 3  i deres pulje ud af 6 . Tak til holdleder Mathilde Fritzbøger r.
U15 HOLDET: ligger nr.7  i deres pulje ud af 8 .  Tak til holdleder Frank Frodegaard.

Vi har også deltaget i Amtsmesterskaberne og Hornbæk Badminton kan nu ”bryste sig af” at have 7. Amts mestre:

Mads frodegaard i mix med X- makker.
Cecilie Brun i Single
Mija Stahlschmidt & Astrid Bech i D. Double
Peter Drachmann & Astrid Bech i Mix
Nicklas Stougaard i Mix med X- makker.

Og vi vil i den forbindelse ønske held og lykke når i skal spille landsmesterskaber!!!!

Vores allesammens motionistformand Hans Jørgen Beck brillierede ved sit fravær.....han var taget på ferie!!! Men men men beretning om året var overdraget til Keld. Vi har haft 4 motionist hold igang og alle – både faste og reserver – har været i fuld gang. Tak til vore holdledere: Anni, Klaus & Keld – og vi håber I er friske på atter en sæson?

Der er mulighed for oprykninger i rækkerne.....men men men, vi afventer lige de sidste kampe. Motionisterne har selv invisteret i et super dejligt H2O spillesæt – specielt nederdelene som vore ”piger” spiller i har vagt stor jubel. Tak til Liselotte for hjælpen og tak til BG Bank og Hamlet i forbindelse med sponsortilskud. Desværre fik vi ikke afholdt cocktailturnering som vi plejer – beklager – vi kommer stærkt igen! Hold jer klar alligevel idet vi d. 8 april afholder ”intern Hold Cup” med efterfølgende spisning!

Det er påtænkt, at vi i kommende sæson vil indføre et ”motionistspillegebyr! i forbindelse med holdspil – et bidrag der skal dække boldforbrug og efterfølgende fortæring.

Da lørdagsspil har været meget begrænset i denne sæson, vil vi i kommende sæson forsøge os med lørdagsspil på skolen. Vi har nogle timer her, der ikke benyttes til fulde men mere om det efter sommeren.

Vores Banefordeler Margit Fritsbøger brillierede ligeledes ved sit fraværd idet en tiltrænkt ferie stod for døren! Men Niels Fritzbøger havde lidt at sige. Alle baner er så godt som lejet ud i hallen, der er få ledige baner mandag sidst på dagen. Er man interesseret i disse, er de til ”salg” for en go pris resten af sæsonen – kontakt Margit for at høre nærmere. Tilgengæld har vi kun én lejet ud på skolen – derfor, vil vi forsøge os med lørdagsspil her istedet! Det blev på generalforsamlingen tilkendegivet, at man syntes det var en go idet – så det er noget bestyrelsen arbejder mere på.

Regnskabet blev næsten ”glemt”.....ja ja ja kære hr. Dirigent..... det blev lige reddet på målstregen. I år kom klubben med et mindre underskud – bla. Fordi vi ikke har afholdt et mesterskab og boldskabet har været mere ell. Mindre ude af funktion – hvilket har gjort at boldforbruget har været større end i tidligere sæsoner. Der var udgift i forbindelse med spillertøj og manglende kontingentindbetalinger. Når alt dette er sagt skal det siges, at klubben er en ”holden klub” og at nogle af alle vore penge ”får ben at gå på” i forbindelse med vor jubilæum i 2008!

Der var ikke indkommet forslag om noget – dog blev der under eventuelt spurgt om hvorfor der skulle ”ydes betaling i forbindelse med holdspil!?
Yderligere blev det oplyst, at vi ved næste års kontingent opkrævning vil være noget skrappere end vi har været iår!
Det blev oplyst, at vi havde ansøgt om ny turnering – men fået afslag – idet der er mange klubber om buddet. Vi forsøger igen.
Vi blev spurgt, om vi ikke med nogle af de penge, der er i klubben kunne se lidt på, at få nogle mere spændstige net sat op – bestyrelsen ser på sagen.
Og forslag om, at der bliver brugt nogle flere penge på de unge spillere – så muligheden for at holde dem i klubben evt. var til stede.

Beretningen blev godkendt – og valget til bestyrelsen startede.

Næstformanden Keld Hansen ønskede ikke genvalg han blev erstattet med Morten Rønn, farvel Keld og velkommen til Morten.
Kasserer Karin Mathiesen – genvalgt
Banefordeler Margit Fritzbøger – genvalgt
Senior udvalgsformand Peter Drachmann – genvalgt / nyvalgt
Motionistformand Hans Jørgen Beck – genvalgt
Juniorudvalgsformand Christine Boggattke – genvalgt
Bestyrelsessuppleant – Nina Sørensen
Revisorer – Jens Clemmesen & Torben Fritzbøger
Revisor suppleant – Eigil Dihvar
Festudvalg – Jesper Mathiesen & Preben Beck

 

 

 

 

Opdateret 14/5 - 2006